Onsdag d.2. september 2015 var en ganske særlig dag for os hos Dan Cake. Vi fik besøg af Hans Kongelige Højhed Prins Henrik.
Besøget bød blandt andet på en rundvisning og en præsentation af vores virksomhed og produkter. HKH prins Henrik, som jo er begejstret for madlavning og kogekunst, lyttede interesseret og smagte flere produkter. Et rigtigt hyggeligt og betydningsfuldt besøg, som vi værdsætter meget.